Om ejerskab, ansvar og det, vi kun bærer for en tid
I disse år bliver spørgsmålet om ejerskab tydeligere end før.
Meditationen finder du nederst ved at klikke på billedet
Når magter taler om at eje land, hav eller ressourcer, bliver vi mindet om, hvor forskelligt verden kan ses – alt efter hvilket ståsted man taler fra.
Debatten om Grønland relationen til Danmark, og de krav og udmeldinger, der blandt andet er kommet fra USA under Donald Trump handler på overfladen om politik, strategi og interesser.
Men under overfladen ligger et ældre og dybere spørgsmål:
Kan noget levende ejes?
Sedna minder os om, at havet ikke responderer på krav, men på relation. Det giver – eller holder tilbage – alt efter hvordan det bliver mødt.
Historien om Sedna – Havets moder og Sedna’s rolle
Sedna Havets Moder er en af de mest rå og bevægende havgudinder, vi kender. Hun er sand. Hun bærer både livets gave og konsekvensen af brudte relationer, svigt og tab.
I inuitiske myterne er Sedna en ung kvinde, der bliver forrådt – i af sin far, der viser sig ikke at være menneske. Under flugten kastes hun i havet. Da hun klamrer sig fast til båden, hugges hendes fingre af én for én. De synker – og bliver til havets dyr: sæler, hvaler, fisk.
Sedna synker selv til bunds og bliver havets gudinde .Sedna hersker over havets rigdomme. Når hun er i balance, giver havet føde. Når hun er i ubalance, holder hun dyrene tilbage. Det er ikke straf – det er reaktion. Noget er ude af orden.
I inuitisk praksis opsøges Sedna med ansvar. Man rejser til hende, reder hendes hår. Hun mangler fingrene og kan ikke selv filtre det ud. Du kan hjælpermed at løse knuderne af vrede, sorg og uforløst smerte.
Først når det, der er filtret sammen, bliver set og taget alvorligt, kan havet igen give.
Symbolik, Heling og forsoning – Sedna Repræsenterer:
- det dybe følelsesliv
- det, der sker, når grænser overskrides
- hvordan smerte kan blive til liv, hvis den ikke fornægtes
- forbindelsen mellem menneskelig handling og naturens svar
- Hun lærer os, at heling ikke kommer af at glemme, men af at rydde op, tage ansvar og genoprette relationen.
- at vi kan bære det uacceptable, uden at skulle forklare, men kræve ærlig kontakt frem for tomme ord
Hun er den dybe sandhed om, at alt liv kommer fra et sted, hvor noget engang gik i stykker.
Refleksion
Om ejerskab, ansvar og det, vi kun bærer for en tid
Når vi taler om Grønland, taler vi ikke kun om land. Vi taler om kultur, sprog, hukommelse og livsformer, der er blevet båret gennem generationer i tæt samspil med naturens kræfter.
Noget, der ikke kan flyttes, købes eller administreres uden konsekvenser.
Måske er noget af det, der gør denne tid urolig, netop erkendelsen af, at de gamle forestillinger om ejerskab ikke længere slår til.
At vi – som mennesker og som samfund – står lidt “uden fingre”.
Uden de redskaber, vi troede, vi havde.
Usikre på, hvordan vi handler rigtigt.
Og måske er det netop her, Sednas stemme er vigtig.
Hun lærer os, at ikke alt skal kontrolleres for at blive taget alvorligt. At ansvar ikke altid handler om at tage – men om at bære, nære og give videre.
Vi ejer ikke havet. Vi ejer ikke landet Vi ejer ikke kulturen. Vi holder det for en tid.
Måske begynder en mere bæredygtig fremtid netop dér, – hvor vi tør stå i uvisheden, se virkeligheden i øjnene, og vælge relation frem for ejerskab.
⸻
et tyrkisk ordsprog dukker op i mine tanker: .
“Hvis en klovn flytter ind i et palads, bliver han ikke konge – paladset bliver et cirkus.”
⸻
Her er Sedna-meditationen, vil du hjælpe med sende Sedna’s budskab energi og komme ud og hjælpe i verden.
Klik på billedet for meditation – (selve meditaionen starter efter 2. min)

⸻








